Hvad er ALL IN?

2024-08-28

Kort fortalt er ALL IN den mest simple og tilgængelige vej til at blive rask. En metode, der foruden sin meget logiske fremgangsmodel, også har vist sig at have en enormt høj succesrate. ALL IN er tilladelsen af kroppens naturlige healingsproces, som kun kan gå i gang, hvis du tillader det.

ALL IN er ikke så svært at forstå, men svært at holde fast i at forstå. Mange har brug for at blive påmindet om principperne i denne recovery-metode på daglig basis, og det er helt normalt. Derfor kommer her de allervigtigste punkter om ALL IN til en start:


  1. Slip alle former for kontrol, restriktioner, regler og kompenserende adfærd omkring mad og motion.

  2. Giv din krop ALT hvad den hungrer efter, når den hungrer efter det - dette gælder både mental og fysisk sult.

  3. Drop alle "safe-foods", måltidsplaner- og tider, light produkter osv. Alt dette er restriktion.

  4. Giv dig selv lov til at spise og vær ikke afhængig af andres accept.

  5. Stop motion og overgiv dig til at hvile gennem processen.

  6. Store spisninger og mange kalorier er helt normalt i recovery - det er nødvendigt. Men undlad at holde styr på dit indtag. Så længe du spiser til fysisk og mental sult hele tiden, er du på rette vej.

  7. Adskil dig selv fra ernæringsmæssigt rehabiliterede menneskers madvaner - det er ikke din realitet i ALL IN. Din krop har brug for mere mad, og uden dét kan du ikke blive rask.

  8. ALL IN har ikke nogle vægtkrav. Du kan være undervægtig på en, i vores forstyrrede samfund, "normalvægt". I sidste ende er det kun din krop, der ved, hvornår den er stabil. Og nej, din krop har ingen intention om at blive ved med at vægtøge, så frygten for at udvikle BED skal afskrives.

  9. Overbevis din krop om at vægtøgning ikke er farligt ved at følge ovenstående råd. Så snart du foretager et spiseforstyrret valg omkring mad og motion, forhindrer du omprogrammeringen i hjernen og risikere at ende i Quasi Recovery.

  10. Du skal igennem både ernæringsmæssig rehabilitering og mental omprogrammering for at blive rask. Det fysiske kommer naturligt, når du tillader at indgå i recovery og bare spise mad. 


    ALL IN handler altså i bund og grund bare om at spise. Det allermest naturlige i hele verden. Men til det følger der selvfølgelig en masse angst og bekymring, som er spiseforstyrrelsens forsvarsmekanisme. Den ved, at du ved, at du gør dét, der skal til for at blive fri, og alt den kan gøre for at forhindre dig i dette, vil blive afprøvet. Derudover reagere kroppen også helt biologisk på underernæring, og respondere ved at gå i migreringstilstand.

    Med alle disse forhindrende og udfordrende grene af sygdommen er det vigtigt, at du og dine pårørende bruger energi på at "uddanne" jer i ALL IN undervejs. Læs og hør alt hvad du kan, så din rationelle hjerne får flere og flere argumenter mod spiseforstyrrelsen. Du skal komme til erkendelsen af at måtte gennemgå måneder med ubehag, angst og skamfølelser for igen at blive fri. Og selvom det måske lyder som en dårlig salgstale, kan jeg love dig for, at dét der venter på den anden side er hele kampen værd. Det har jeg endnu ikke mødt et menneske, som har modsagt efter at være gået igennem ALL IN selv.

    I kommende indlæg vil jeg berøre alle emner knyttet til ALL IN. Herunder blandt andet; genetik og spiseforstyrrelser, ekstrem sult, restriktionsmønstre, madbehov i recovery osv. Det håber jeg, at du kan bruge til at styrke dig selv gennem processen<3