Bank-princippet

Når man står på dørtærsklen til, eller er i fuld gang med, sin recovery-proces, kan skammen over mængden af mad ens krop hungrer efter være enorm og angstprovokerende. Tro mig, jeg ved alt om det, og det er ikke for sarte sjæle.

Men for mig har det været enormt givende at tænke på maden som penge i en bank. For når man låner penge, kommer der renter på. Det vil sige, at du i din afdragelsesproces skal tilbagebetale mere, end du lånte til at begynde med. Sådan er det også med maden. Så hvis du i en lang periode har givet din krop for lidt (uafhængig af din vægt), og din krop derfor ikke er ernæringsmæssigt rehabiliteret, skal du forvente, at den hungrer efter mere mad end udgangspunktet.

Ligesom med et lån i banken er det muligt af lave en afdragelsesordning, hvor man over længere tid tilbagebetaler små summer af det lånte beløb (sådan som det oftest gøres med maden i psykiatrisk behandling). På den måde trækker man processen i langdrag, og oplever formentlig at have en konstant usikkerhed rumsterende i baghovedet. 

Eksempel:

Du har lånt 1000 kr i banken, og har valgt at afdrage på lånet ved at betale 10 kr til banken hver måned. Det vil sige, at du først efter 100 måneder igen er helt gældfri. Men hvis du derimod har muligheden for at tilbagebetale hele beløbet i én omgang, er du allerede efter kort tid fri for at have gælden hængende over hovedet, og kan gå videre med dit liv. 

Sådan kan man også anskue ALL IN-metoden. Som en måde at komme af med gælden hurtigst muligt. Du kan ikke komme udenom, at skulle betale tilbage til uanset hvad, men det er dig, der vælger tempoet. Endemålet er det samme, men vejen derhen kan se meget forskellig ud. 

Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge <3